Værge for en voksen (§ 5)

Emil er 19 år, født med en hjerneskade og bor på et botilbud. Han er juridisk voksen og myndig, men kan ikke selv styre sin økonomi eller træffe de større personlige beslutninger. Hans mor bliver hans værge. Emil går igen som eksempel hele vejen ned gennem denne side — for det er netop hans slags situation § 5 er lavet til.

Hvem er ordningen for?

Et § 5-værgemål er for voksne med nedsat psykisk funktionsevne — det kan være en medfødt udviklingshæmning, en hjerneskade, demens eller en sindslidelse — som gør, at personen ikke selv kan varetage sine økonomiske eller personlige forhold.

Det vigtigste at forstå fra start: personen forbliver myndig og beholder sin retlige handleevne. Et § 5-værgemål fjerner den ikke — det gør kun en § 6-fratagelse. Du træder til som støtte og handler på personens vegne der, hvor det er nødvendigt, men du erstatter ikke personen som menneske. Du skal så vidt muligt inddrage den værgede og respektere hvad de selv ønsker.

Værgemålet skrues sammen efter behovet. Du vælger mellem fire varianter:

• Personligt værgemål — beslutninger om bolig, lægebehandling og omsorg
• Økonomisk værgemål — bank, regninger, formue og kontrakter
• Kombineret personligt og økonomisk — begge dele
• Begrænset værgemål — kun en enkelt, afgrænset opgave (fx salg af en ejendom)

Emil får et kombineret værgemål: han har brug for hjælp til både økonomien og de personlige beslutninger. En anden person med lettere behov får måske kun et begrænset værgemål til én konkret opgave. Princippet er, at værgemålet skal være så lidt indgribende som muligt — ikke bredere end behovet.

Kilde: Værgemålsloven § 5, stk. 1, 3 og 5 · verificeret 25. august 2026

Hvad må du?

Inden for det område, dit værgemål dækker, handler du på den værgedes vegne. I praksis vil det for et økonomisk værgemål sige, at du må:

• betale faste regninger og løbende udgifter
• styre den værgedes bankkonti og almindelige daglige økonomi
• indgå og administrere almindelige aftaler og abonnementer
• disponere over formuen inden for de grænser, der er sat (se næste afsnit)

Dækker værgemålet også det personlige, må du desuden træffe beslutninger om bolig, omsorg og lægebehandling — altid ud fra hvad der er bedst for personen, og med respekt for deres egne ønsker.

Til den løbende drift må du bruge af den værgedes formue uden at spørge nogen: 5 % af formuen om året, dog mindst 10.000 kr. og højst 100.000 kr. Det dækker det daglige. Alt derudover kræver godkendelse.

Én grænse er absolut: du må aldrig blande din egen økonomi sammen med den værgedes. Pengene er personens, ikke dine. Du handler i deres interesse — ikke din egen.

Kilde: Værgemålsloven § 5, stk. 4 · verificeret 25. august 2026

Hvad kræver godkendelse?

De store dispositioner skal godkendes af Familieretshuset, før du foretager dem. Spørg altid før — ikke bagefter. Her er de vigtigste grænser:

Disposition	Regel
Optagelse af gæld	Gæld over 10.000 kr. kræver Familieretshusets godkendelse
Indskud i lejebolig	Særregel: gæld på op til 50.000 kr. til indskud i en lejebolig kræver ikke godkendelse
Forbrug af formue	Du må bruge 5 % af formuen om året, dog mindst 10.000 kr. og højst 100.000 kr. Derudover kræver forbrug godkendelse
Salg af fast ejendom	Køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræver altid Familieretshusets godkendelse
Usædvanlige gaver	Usædvanlige gaver kræver godkendelse — en gave er sædvanlig, når den svarer til noget, personen dokumenterbart har givet flere gange før
Tortgodtgørelse	Forbrug af en tortgodtgørelse kræver altid Familieretshusets godkendelse

Kilde: Værgemålsbekendtgørelsen § 8 · § 9, stk. 1 og 2 · § 10 · § 11 · § 13, stk. 2 · verificeret 25. august 2026

Hvor lang tid tager en godkendelse?

Det svinger voldsomt, og det er værd at planlægge efter. Et salg af fast ejendom godkendes forventet på 3 uger. En gave tager 116 uger — over to år. Og “øvrige formål” 143 uger, altså knap tre.

Rådet om at spørge før du handler gælder stadig. Men det betyder også, at nogle beslutninger skal træffes lang tid i forvejen — og at det er værd at spørge Familieretshuset, hvilken kategori din sag falder i, før du regner med et tidspunkt.

Kilde: Familieretshuset, sagsbehandlingstider — Salg af fast ejendom · Familieretshuset, sagsbehandlingstider — Brug af midler til gaver · Familieretshuset, sagsbehandlingstider — Brug af midler til øvrige formål · verificeret 25. august 2026

Der gælder desuden en forvaltningspligt: midler på 150.000 kr. eller derover skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Så snart forvaltningspligten træder ind, skal du også indsende et formueregnskab.

Arver Emil fx en større sum efter en bedsteforælder, ryger han over de 150.000 kr. — og så skal pengene ind i en forvaltningsafdeling, og hans mor får regnskabspligt. Indtil da er hans økonomi lille nok til, at den daglige drift klares uden.

Bor den værgede hjemme hos dig?

Så er der en lettelse, de færreste kender. Værgen kan uden dokumentation bruge op til 75.000 kr. om året — 6.250 kr. om måneden — af barnets indtægt til kost og logi, når en forælder er værge, og barnet har boet hjemme i 9 måneder af året — og det samme gælder for en hjemmeboende voksen under værgemål. Bruger du mere end det på kost og logi, skal beløbet derover specificeres og dokumenteres.

Emil bor på botilbud, så den gælder ikke ham. Men er din voksne søn eller datter flyttet hjem igen, og er du værge, kan den spare dig for et års kvitteringer.

Bemærk hvor reglen står. Ikke i værgemålsbekendtgørelsen, men i Familieretshusets regnskabsvejledning — det er administrativ praksis, ikke bekendtgørelsesstof, og den kan ændres uden en lovændring.

Kilde: Familieretshuset, regnskabsvejledningen — rubrik 10 (kost og logi for hjemmeboende) · verificeret 25. august 2026

Sådan gør du — trin for trin

Ansøgningen kan komme fra en bredere kreds, end de fleste tror: otte grupper kan bede om værgemål eller om at få det ændret eller ophævet — blandt andet den pågældende selv, de nærmeste pårørende, værgen, en fremtidsfuldmægtig, kommunen, regionen og politidirektøren. Anmodningen sendes til Familieretshuset — undtagen når den handler om at fratage handleevnen, for den skal direkte til retten. Og anmodningen skal begrundes og indeholde et forslag til, hvad værgemålet skal omfatte. Proceduren (efter 1. juli 2025) er:

1. Telefonsamtale med Familieretshuset — sagen starter her
2. Ansøgningsblanket udfyldes og sendes ind
3. Lægeerklæring indhentes — den betaler du selv
4. Eventuel bostedsudtalelse, hvis personen bor på et botilbud eller lignende
5. Afgørelse fra Familieretshuset. Forvent lang ventetid: den forventede sagsbehandlingstid for at etablere et værgemål er 21 uger

Kilde: Værgemålsloven § 16, stk. 1 · § 17, stk. 1 og 2 · Familieretshuset, sagsbehandlingstider — Etablering af værgemål · verificeret 25. august 2026

Når afgørelsen falder, bliver du beskikket som værge og får et bevis for det. Det bevis er din nøgle til at handle over for bank, myndigheder og andre.

Hvilke dokumenter skal du bruge?

Undervejs og bagefter kommer du til at bruge:

• Ansøgningsblanketten fra Familieretshuset
• Lægeerklæringen om personens tilstand
• Eventuelt en bostedsudtalelse
• Værgebeskikkelsen — dit bevis på at du er værge. Den skal du bruge, hver gang du henvender dig til banken, kommunen eller andre på personens vegne
• Ved forvaltningspligt (150.000 kr. eller derover): aftale med en godkendt forvaltningsafdeling og et løbende formueregnskab

Hvad gør du, hvis noget går galt?

• Du er uenig i afgørelsen. Her er det afgørende, hvad du er uenig i — de to slags afgørelser går hver sin vej:
• Selve værgemålet — om det skal iværksættes, ændres eller ophæves, og hvordan det afgrænses: indbringes for retten. Er du uenig i selve værgemålet, skal afgørelsen indbringes for retten inden fire uger efter, at du har fået meddelelse om den. Anmodningen sendes til Familieretshuset, som selv oversender sagen til retten — og den kan fremsættes af den samme kreds, som kan bede om værgemål. Og vær opmærksom på dette: En prøvelse har ikke opsættende virkning — afgørelsen gælder som udgangspunkt imens, medmindre retten bestemmer andet.
• Alt det øvrige — hvem der er beskikket som værge, vederlag, godkendelse af en disposition, tilsyn: alle øvrige afgørelser påklages til Civilstyrelsen inden 4 uger fra afgørelsestidspunktet. Afgørelser efter §§ 21 og 22 kan ikke påklages til Civilstyrelsen.

Begge veje har en frist på fire uger — men de tælles ikke ens. Retsvejen løber fra du fik meddelelse om afgørelsen. Civilstyrelsens løber fra afgørelsestidspunktet, altså fra den dag afgørelsen blev truffet. Civilstyrelsens ur starter derfor tidligere end dit brev. Er du i tvivl om, hvilken kasse din sag falder i, så spørg Familieretshuset med det samme frem for at bruge fristen på at finde ud af det.

Kilde: Værgemålsloven § 22, stk. 1, 2 og 3 · Værgemålsloven § 22 a, 1. pkt., som ændret ved lov nr. 728 af 11. juni 2025 · verificeret 25. august 2026

• Personens tilstand ændrer sig. Bliver behovet større eller mindre — eller forsvinder det helt — kan du bede Familieretshuset om at ændre eller ophæve værgemålet. Det er ikke en mulighed, loven overlader til skøn: giver ændrede forhold anledning til det, skal værgemålet ændres til et mindre eller mere indgribende værgemål, og et værgemål, en fratagelse af handleevnen eller et samværgemål skal ophæves, når betingelserne ikke længere er opfyldt. Du er heller ikke den eneste, der kan rejse spørgsmålet: Familieretshuset kan af sig selv rejse spørgsmålet om at ændre eller ophæve et værgemål — også uden at nogen har bedt om det. Regn med ventetid: en ændring eller ophævelse af et værgemål tager forventet 41 uger.
• Du kan ikke fortsætte som værge. Du kan altid anmode Familieretshuset om at blive fritaget, så en anden overtager.
• Du er i tvivl om en disposition. Spørg Familieretshuset før du handler. Det er langt lettere at få et ja på forhånd end at rette op på noget bagefter.

Kilde: Værgemålsloven § 9 · § 10 · § 16, stk. 1 og 2 · Familieretshuset, sagsbehandlingstider — Ændring eller ophævelse af værgemål · verificeret 25. august 2026

Familieretshuset fører løbende tilsyn med værgemålet — det er der for at beskytte den værgede, også hvis der skulle opstå tvivl om en værges dispositioner.