Skal du overhovedet søge værgemål?

Loven siger det selv: et værgemål “må ikke være mere omfattende end nødvendigt” (værgemålslovens § 8). Det kaldes mindsteindgrebsprincippet, og det er ikke bare en pæn hensigt — det er den målestok Familieretshuset bruger.

Der er også en praktisk grund til at starte her. Den forventede sagsbehandlingstid for at etablere et værgemål er 21 uger — måneder, ikke uger. Til sammenligning: en attest tager forventet 2 uger.

Kilde: Familieretshuset, sagsbehandlingstider — Etablering af værgemål · Familieretshuset, sagsbehandlingstider — Attest · verificeret 25. august 2026

Så: stop op, og tjek om noget lettere kan løse din situation.

Det ene spørgsmål der afgør det hele

Kan personen stadig selv forstå og tage stilling?

Det er skillelinjen. Kan de det, kan de selv give dig adgang — og så skal ingen myndighed ind over. Kan de det ikke, er spørgsmålet i stedet, hvor bredt behovet er.

Bemærk, at “kan ikke skrive under” og “kan ikke tage stilling” ikke er det samme. En person med afasi efter en blodprop, eller med svær ALS, kan være fuldt åndsfrisk og bare have svært ved at udtrykke sig. Der er et værgemål sjældent det rigtige svar.

Hvis personen stadig selv kan tage stilling

1. Almindelig fuldmagt

Personen giver dig skriftligt lov til at handle på deres vegne. Det koster ingenting, kræver ingen myndighed, og kan tilbagekaldes når som helst.

Brug den, hvis: personen forstår hvad fuldmagten betyder, og selv kan vælge hvem der får den.

Vær opmærksom på: en almindelig fuldmagt er tænkt til en person, der stadig kan handle selv. Mister personen evnen til at tage stilling, holder den i praksis op med at være et sikkert grundlag — og det er præcis da, du har mest brug for den. Skal den række ind i fremtiden, er det en fremtidsfuldmagt du skal bruge.

2. Digital fuldmagt

På borger.dk kan personen give dig digital fuldmagt til at handle på deres vegne over for det offentlige. Den er gratis og kan altid tilbagekaldes.

Brug den, hvis: personen har MitID og kan tage stilling, men har svært ved selv at bruge det digitale.

3. Fremtidsfuldmagt — den du opretter, før der sker noget

En fremtidsfuldmagt opretter personen mens de stadig er habile, og den ligger så og venter. Den oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret via tinglysning.dk med MitID og vedkendes for en notar.

Den træder ikke i kraft af sig selv. Når behovet opstår, skal fuldmægtigen bede Familieretshuset om at sætte den i kraft, og det sker kun, når en lægeerklæring dokumenterer, at personen ikke længere kan varetage sine forhold, og personen ikke modsætter sig. Nærmeste pårørende skal orienteres, så de kan gøre indsigelse. Derefter registreres den i personbogen. Og der går tid: det tager forventet 8 uger at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft.

Kilde: Familieretshuset, sagsbehandlingstider — Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt · verificeret 25. august 2026

Det vigtigste at vide: en fremtidsfuldmagt i kraft går forud for værgemål. Dækker den behovet, iværksættes der som udgangspunkt ikke værgemål for de samme forhold — og der kan heller ikke udstedes en attest for dem.

4. Samværgemål (§ 7)

Er personen åndsfrisk, men har svært ved økonomien — på grund af sygdom, svækket helbred eller uerfarenhed — kan et samværgemål være det rigtige. Personen beholder sin fulde retlige handleevne, og I handler i forening: begge skriver under.

Brug det, hvis: personen selv ønsker hjælpen. Det er ikke en anbefaling, men en absolut betingelse — loven kræver, at personen “selv anmoder herom”. Uden personens egen anmodning kan § 7 ikke bruges.

Samværgemål dækker kun økonomi — aldrig personlige forhold. Familieretshuset træffer afgørelsen.

Læs mere om samværgemål →

Hvis personen ikke længere selv kan tage stilling

5. Attest til nær pårørende (ny § 33 a, pr. 1. juli 2025)

Den nye attestordning er lavet til netop det hul: personen kan ikke længere selv give en fuldmagt, men et fuldt værgemål er for meget. Familieretshuset udsteder en attest til en nær pårørende — uden at der beskikkes en værge.

Attesten giver adgang til to ting: personlige anliggender, og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales til en offentlig myndighed eller til private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter.

Læs den anden halvdel af den sætning en gang til, for den er snævrere, end de fleste regner med. Den økonomiske adgang gælder regninger, der enten går til det offentlige, eller som er bolig- eller forsyningsudgifter:

• ✅ husleje, realkredit, el, vand, varme — bolig og forsyning
• ✅ skat, plejeboligudgifter, andre regninger fra det offentlige
• ❓ telefon, internet, forsikring, abonnementer — de går til private kreditorer og er hverken bolig- eller forsyningsudgifter. Efter ordlyden falder de udenfor. Spørg Familieretshuset, før du regner med dem

Attesten giver ikke adgang til køb eller salg af fast ejendom, større eller usædvanlige dispositioner eller indgåelse af helt nye aftaler. Der er ingen adgang til at forvalte formuen.

Nær pårørende er samme kreds som kan søge værgemål: ægtefælle, børn, forældre, søskende — eller andre blandt de nærmeste, fx en samlever.

Du skal bruge en erklæring fra dig om, at du vil påtage dig opgaven. Du skal vedlægge en straffeattest og enten personens samtykke eller en lægeerklæring om, at personen af helbredsmæssige grunde har brug for bistand. Og du skal skrive under på tro og love om, at ingen andre nære pårørende modsætter sig, og at det stemmer med personens egne ønsker.

Det lette ved den: ingen beskikkelse, intet regnskab, ingen forvaltningspligt. Familieretshuset fører tilsyn med attesten og kan tilbagekalde den, hvis noget strider mod interesserne hos den, attesten angår.

Den kan ikke bruges, hvis en attest kan ikke udstedes, hvis der allerede er sat en fremtidsfuldmagt i kraft eller etableret et værgemål, der dækker de samme forhold — og attesten tilbagekaldes, hvis der senere sættes en fremtidsfuldmagt i kraft eller etableres et værgemål, der dækker de samme forhold.

Kilde: Værgemålsloven § 33 a, stk. 1, 2, 3, 4 og 5 · § 33 b, stk. 1 og 2 · verificeret 25. august 2026

Et ærligt forbehold: ordningen er ny og endnu ikke kørt til. Lægeforeningen har offentligt sagt, at reglerne om lægeerklæringen ikke er anvendelige i praksis, og der arbejdes på en ændring. Spørg Familieretshuset, hvordan det ser ud lige nu, før du regner med den.

Når værgemål alligevel er det rigtige

Passer ingen af de fem, er det tid til at se på værgemålet selv:

• § 5-værgemål — for voksne, der på grund af sygdom, demens, hjerneskade eller hæmmet psykisk udvikling er ude af stand til at varetage deres anliggender. Personen forbliver myndig — § 5 fjerner ikke den retlige handleevne. Læs mere →
• § 6-fratagelse — bygger oven på et økonomisk § 5-værgemål og fratager den retlige handleevne. Det kræver, at det er nødvendigt for at hindre, at formuen forringes væsentligt, eller at personen udnyttes økonomisk. Det er rent økonomisk — man kan ikke fratage handleevnen for personlige forhold — og afgørelsen træffes af retten, ikke af Familieretshuset. Læs mere →
• Mindreårige er automatisk under værgemål — det opstår uden ansøgning. Læs mere →

Hvis du er i tvivl

Sagen starter under alle omstændigheder med en telefonsamtale med Familieretshuset. Ring, og beskriv situationen med dine egne ord, før du udfylder noget. Det er langt lettere at vælge den rigtige vej fra start end at lægge en sag om, der allerede er i gang.

VærgeGuiden er en uafhængig guide, ikke en myndighed og ikke juridisk rådgivning. Vi kan forklare dig, hvordan reglerne hænger sammen — afgørelsen i din konkrete sag træffes af Familieretshuset eller af retten.