Fratagelse af den retlige handleevne (§ 6)

Sofie er 22 år og har en psykisk funktionsnedsættelse. Hun optager kviklån, hun ikke kan betale tilbage, tegner abonnementer, hun ikke forstår, og giver penge til “venner”, der udnytter hende. Hendes økonomi er ved at blive kørt i sænk — ikke af ond vilje, men fordi hun ikke kan beskytte sig selv. Sofies situation er præcis dét, § 6 findes til: at kunne stoppe skaden, når intet mildere virker.

Hvem er ordningen for?

§ 6 — fratagelse af den retlige handleevne — er den tungeste form for værgemål. Den er for voksne, hvor det er nødvendigt at fratage handleevnen for at hindre enten:

• at personen udsætter sin formue eller økonomi for fare for at blive væsentligt forringet, eller
• økonomisk udnyttelse af personen.

Det afgørende er ikke, hvor syg personen er, men om der er en konkret økonomisk fare, som ikke kan afværges på nogen mildere måde. En person, der bare har brug for hjælp, hører under § 5. Først når personens egne dispositioner aktivt truer økonomien — som Sofies kviklån og gaver — kommer § 6 i spil.

To ting er vigtige at forstå:

• § 6 er rent økonomisk. Man kan aldrig fratage handleevnen for personlige forhold — kun for økonomien. Fratagelsen bygger oven på et økonomisk § 5-værgemål.
• Kun en domstol kan beslutte det. Til forskel fra § 5 og § 7, som Familieretshuset afgør, træffes en fratagelse af familieretten ved dom.

Kilde: Værgemålsloven § 5, stk. 1 · § 6, stk. 1 · § 13, stk. 3 · verificeret 25. august 2026

Hvad betyder fratagelsen — for personen og for dig?

Når dommen falder, ændrer den personens retsstilling:

• Ved fuld fratagelse bliver personen umyndig på det økonomiske område: personen kan ikke længere selv indgå gyldige aftaler eller råde over sin formue. Aftaler, personen selv indgår efter dommen, er ugyldige.
• Ved delvis fratagelse gælder det kun det afgrænsede område, dommen nævner — resten bevarer personen selv.

Som værge overtager du de økonomiske dispositioner og handler på personens vegne. Det giver dig et redskab, de mildere ordninger ikke har: du kan stoppe og omgøre de skadelige dispositioner, fordi personen ikke længere kan forpligte sig selv økonomisk. Det er dét, der beskytter Sofie.

Kilde: Værgemålsloven § 6, stk. 2 · verificeret 25. august 2026

Stemmeretten — det spørgsmål alle stiller

Det er som regel det første, pårørende spørger om, og svaret er mere nuanceret, end mange tror.

Kun fuld fratagelse koster valgretten, og kun til Folketinget. Det følger af grundloven, som betinger valgret af, at man ikke er umyndig — derfor kan det ikke laves om ved en almindelig lovændring. Værgen kan ikke overtage stemmeretten på personens vegne.

Alle andre valg beholder personen: kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet. Det har været sådan siden 1. juli 2016.

Derfor er delvis fratagelse værd at tage alvorligt. Muligheden blev indført 1. januar 2019 netop for at man kan beskytte økonomien uden at koste personen stemmeretten. Kan faren afværges ved at fratage handleevnen på et afgrænset område, bevarer personen sin valgret til alt. Det er værd at rejse over for retten, når sagen skal skæres til.

Hvad kræver godkendelse?

Et § 6-værgemål er et økonomisk værgemål, og du er derfor bundet af de samme godkendelsesgrænser som enhver økonomisk værge — og du har en streng regnskabspligt. De vigtigste grænser:

Kilde: Værgemålsbekendtgørelsen § 8 · § 9, stk. 1 og 2 · § 10 · § 11 · § 13, stk. 2 · verificeret 25. august 2026

Der gælder desuden en forvaltningspligt: midler på 150.000 kr. eller derover skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Og formueregnskab skal kun indsendes, hvis værgen forvalter 150.000 kr. eller derover.

Sådan gør du — trin for trin

§ 6 adskiller sig fra de andre ved at være en retssag — og ved at starte et andet sted. Anmodninger om § 5 og § 7 sendes til Familieretshuset. En anmodning om fratagelse af handleevnen sendes direkte til retten.

Hvem kan rejse sagen? Loven nævner otte:

• personen selv
• ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste
• en værge, skifteværge eller særlig værge
• personens fremtidsfuldmægtig
• den, der har indseende med fremtidsfuldmægtigen, og som har tilbagekaldt fremtidsfuldmagten
• kommunalbestyrelsen
• regionsrådet
• politidirektøren

Som nær pårørende kan du altså selv rejse sagen. Du behøver ikke vente på, at kommunen gør det. Og skulle du sende den til Familieretshuset frem for til retten, går den ikke tabt: rammer anmodningen den forkerte vej, bliver den sendt videre — Familieretshuset og retten oversender selv til hinanden.

Sådan forløber den:

1. Anmodningen sendes til retten — med dokumentation for tilstanden og for den konkrete økonomiske fare
2. Retten vurderer, om betingelserne er opfyldt — herunder om noget mildere kunne række
3. Retten træffer afgørelse ved dom, og fastlægger om fratagelsen skal være fuld eller delvis
4. Dommen skal tinglyses i personbogen straks — det er dét, der gør fratagelsen gældende over for banker, kreditorer og aftaleparter

Kilde: Værgemålsloven § 6, stk. 3 · § 16, stk. 1 · § 17, stk. 1, 2 og 3 · verificeret 25. august 2026

Hvilke dokumenter skal du bruge?

• Lægeerklæring og dokumentation for tilstanden og den økonomiske fare
• Dommen — beviset på fratagelsen
• Tinglysningen af dommen i personbogen
• Værgebeskikkelsen — dit bevis på at handle på personens vegne
• Løbende formueregnskab (streng regnskabspligt)

Hvad gør du — de særlige § 6-opgaver, og hvis noget går galt

Et § 6-værgemål kommer med tre praktiske opgaver, de andre ordninger ikke har:

1. Ryd op i de ugyldige aftaler. Kontakt kreditorer, annullér abonnementer og håndtér kviklån og anden gæld, personen har stiftet. Aftaler indgået efter dommen er ugyldige — det er dit værktøj til at rulle skaden tilbage.
2. Tinglys dommen korrekt i personbogen.
3. Opret en lommepengekonto. Personen skal stadig kunne leve et almindeligt liv — en lommepengekonto giver personen rådighed over et beløb til dagligdagens fornødenheder, uden for det, du styrer.

Og hvis noget ændrer sig:

• Du er uenig i dommen. En dom om fratagelse kan ankes — byrettens afgørelse til landsretten. Det er en anden vej end de øvrige værgemål, fordi § 6 afgøres ved dom og ikke af Familieretshuset.
• Du er uenig i en afgørelse fra Familieretshuset — en nægtet godkendelse, vederlaget, tilsynet. Den vej er den samme som for alle andre værger: alle øvrige afgørelser påklages til Civilstyrelsen inden 4 uger fra afgørelsestidspunktet. Afgørelser efter §§ 21 og 22 kan ikke påklages til Civilstyrelsen. Bemærk, at fristen løber fra afgørelsesdagen, ikke fra du fik brevet.
• Forholdene ændrer sig. Loven siger skal, ikke kan: giver ændrede forhold anledning til det, skal værgemålet ændres til et mindre eller mere indgribende værgemål. Det gælder også, når vejen går nedad — fra fuld til delvis fratagelse.
• Personens situation forbedres. Er faren drevet over, gælder samme ord: et værgemål, en fratagelse af handleevnen eller et samværgemål skal ophæves, når betingelserne ikke længere er opfyldt — så personen får sin fulde handleevne, og sin fulde valgret, tilbage.

Men læg mærke til, hvor du skal henvende dig. Det er kun selve fratagelsen, der starter ved retten. Ændring og ophævelse gør ikke: Familieretshuset afgør sagen — også om ændring og ophævelse — medmindre det findes betænkeligt at behandle den administrativt, fx hvis den, sagen angår, protesterer. Anmodningen kan komme fra den samme kreds, der kunne rejse sagen — og Familieretshuset kan af sig selv rejse spørgsmålet om at ændre eller ophæve et værgemål — også uden at nogen har bedt om det. Vurderer Familieretshuset, at sagen alligevel hører hjemme i retten, kan den vurdering ikke ankes: beslutningen om, hvem der skal afgøre sagen, kan ikke påklages til en højere administrativ myndighed.

Og start i god tid. En ændring eller ophævelse af et værgemål tager forventet 41 uger — otte måneder, hvor fratagelsen består imens.

Kilde: Værgemålsloven § 9 · § 10 · § 13, stk. 2 og 4 · § 16, stk. 1 og 2 · Familieretshuset, sagsbehandlingstider — Ændring eller ophævelse af værgemål · verificeret 25. august 2026

Vent ikke på, at nogen andre opdager det. Er faren drevet over, er det typisk værgen, der ser det først.